Tabt Titel /
Lost Title
*
“The love of our neighbor in all its fullness simply means being able to say, “What are you going through?”
― Simone Weil
*
En cyklus af vidnesbyrd om affald /
A cycle of testimonies about waste.
Igangværende/Ongoing.
Performances fr/a/om 2020.
Støttet af Statens Kunsfond/Supported by The Danish Arts Council
*
Historik:
Jeg udførte “research” i affald; sortering, håndtering af affaldsstrømme. Jeg talte med en mængde affaldsprofessionelle. Samtidig talte jeg med mennesker, der suspenderer affaldskategorien og som er samlere (“hoardere”). Sammen med et kor, opførte jeg nogle af disse tekster. Og vi skulle have fortsat… Jeg ville gerne, men kunne ikke. Der gik et år. Jeg troede at researchen var blevet til affald. Så puttede jeg alle teksterne – interviewsne, noterne, citaterne – ind i en bog. Som jeg kunne håndtere, læse op fra, genbruge.
Bogen er dedikeret til min nabo, hvis navn jeg har glemt.
.
History:
I did “research” in waste; sorting and handling of waste streams. I talked to a lot of waste professionals. At the same time, I spoke to people who suspend the waste category and who are collectors/”hoarders”. With a choir, I performed some of these texts. And we were meant to continue. I wanted to, but I couldn´t. A year went by. I thought all the research had gone to waste. Then I put all the texts – the interviews, the notes, the quotes – into a book. That I could handle, read up from, recycle.
The book is dedicated to my neighbor, whose name I have forgotten.
TABT TITEL en cyklus af vidnesbyrd om affald
Affald er et traume, et politisk og miljømæssigt problem af ufattelige dimensioner. Affald er det vi gør til det andet, det vi skubber væk i mørket, ned i havet, ud på øer – når dette har passeret vendepunktet at blive defineret som affald. På denne måde minder affaldsproduktionen om den græske tragedie. Aristoteles ‘ betegnelse for vendepunkt i et drama er peripeti, “ pludseligt omslag i skæbnen ”. Peripeti kommer af peri- og afledning af græsk piptein ‘falde’. Vi arbejder i TABT TITEL med en sproglig udforskning af affald.
“Affald” dækker over en mangfoldighed af ressourcer, genstande og materialer der hvert sekund falder, smides ud og mister deres subjektivitet. Ordet affald har fået den faste metaforiske medbetydning “taber”. På Dansk Sprognævns hjemmeside sproget.dk står: “Affald, overført: menneske(r) som ikke kan eller vil fungere på samfundets almindelig vilkår” Hvad er det vi definerer som affald? Hvornår bliver noget til affald? Hvem vil tage affaldet på sig? Hvem vil associeres med affald?
TABT TITEL #1 maj 2021 i Astrid Noacks Atelier kunstrum for udvikling af tværæstetisk eksperimenterende forskning og kunstproduktion.
Iscenesættelse: Sara Hamming Komponist: Anja Jacobsen Koreografisk research: Alice Martucci
Performere: Shivani Ahlowalia, Susana Nunes, Sue Hansen-Styles og Alice Martucci
Projektrådgivere: Performing Borders & Nahla Mattar.
Research ved Det Danske Institut i Athen.
Dokumentation: Jan Vesala
Oversættelse: Eduardo Abrantes
TABT TITEL er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.
Video documentation: Jan Vesala.
LOST TITLE a cycle of testemonies on waste
Waste is a trauma, a political and environmental problem of unimaginable dimensions. Waste is what we do to the other, what we push away in the dark, down into the sea, out onto islands – when this has passed the turning point to be defined as waste. In this way, waste production is reminiscent of the Greek tragedy. Aristotle’s term for turning point in a drama is peripetia, “sudden turnaround in fate”. Peripeti comes from peri- and a derivation of the Greek piptein ‘fall’. We work in LOST TITLE with a linguistic exploration of waste.
“Waste” covers a diversity of resources, objects and materials that every second fall, are thrown away and lose their subjectivity. The word waste has been given the fixed metaphorical meaning “loser”. The Danish Language Board’s website sproget.dk states: “Waste, transferred: person (s) who cannot or will not function on society’s normal terms” What do we define as waste? When does something turn into waste? Who will take on the waste? Who wants to be associated with waste?
Lost Title #1 was at Astrid Noacks Atelier a space for development of transdisciplinary research and art production, May 2021.
Concept: Sara Hamming Composer: Anja Jacobsen Choreographic research: Alice Martucci
Performers: Shivani Ahlowalia, Susana Nunes, Sue Hansen-Styles and Alice Martucci
Documentation: Jan Vesala
Translation: Eduardo Abrantes
Project advisors: Performing Borders & Nahla Mattar.
Research at The Danish Institute at Athens.
LOST TITLE is supported by the Performing Arts Commitee, Danish Arts Council.
*
…scroll down for English.
TABT TITEL #2 juni 2022 på Tårnby Park Performance Festival
Jeg blev inviteret af Tårnby Park Performance Festival til at bidrage med en performance til festivalen med temaet “naboskab”. Arbejdet med Tabt Titel startede da min nabo – og alle hendes ejendele – blev smidt ud, da det viste sig at hun var samler (“hoarder”).
Naboen, som et billede på association gennem fysisk nærhed (insp af Sara Ahmed) men også som et billede på at føre svære følelser og problemer i én selv over i andre, prøve at slippe for at håndtere.
Jeg havde planlagt at vise Tabt Titel igen, sammen med koret. Vi arbejde så godt sammen, havde det så godt sammen. Men jeg kunne ikke mere, desværre. Jeg orkede ikke planlægge, jeg orkede ikke søge penge. Samtidig var jeg så ked af at researchen skulle “gå til spilde”. Jeg troede at min research og mine noter var blevet til affald. Så fik jeg den indskydelse at lade det hele trykke i en bog. Sætte det hele ind i en bog som jeg kunne læse op fra, læse op fra og ikke huske med mit overfyldt – eller tomme? – hovede og som jeg kunne håndtere.
Jeg kunne vise Tabt Titel #2 med bogen i Tårnby, hvor mange af de affaldsprofessionelle jeg havde talt med bor.
Bogen blev 255 sider og på side 150 begyndte partituret til koret. Jeg skrev noter til en soloperformance med blyant oven på korets partitur. Jeg skrev blandt andet “Denne performance, er dedikeret til min nabo, hvis navn jeg har glemt”.
Så begyndte jeg at gå. Rundt og rundt. Langs indersiden af den cirkel som publikum stod i. Jeg håndterede bogen medens jeg gik. Jeg bladrede i bogen, stak hovedet ned i bogen for at se om der var noget jeg kunne bruge, igen. Jeg leder efter ting, som jeg har overset.
Se her, hvor teksten skifter mellem datid og nutid – og fremtid. Sådan må det være:
Jeg pakker to store stykker kage ud af æsker, slikker en lille smule på hver kage, og kyler så kagestykkerne ned i et par højhælede sko medens jeg siger “det er ikke din skyld”. Jeg får publikum til at sige sammen med mig “det er ikke din skyld”. (Skoene står nu i mit køleskab. Jeg har gået med dem flere gange siden i Tabt Titel. Jeg har prøvet at slikke dem rene).
Jeg spørger alle i publikum, om de vil associeres med affald? Som symbol på at ville associeres med affald, spørger jeg alle om de vil donere hår til bogen. Jeg lægger alt det donerede hår ind i bogen og tilsidst stryger jeg mine arme, min krop, rummet med denne lok og beder det som er blevet tabt og smidt ud, om at komme tilstede. Jeg beder også mit eget kærlighedshåb om at komme tilstede.
Performer: Sara Hamming
Lyd: Joëlle McGovern Serret
LOST TITLE #2 June 2022 at Tårnby Park Performance Festival
I was invited by Tårnby Park Performance Festival to contribute a performance to the festival with the theme “neighbourhood”. The work on Lost Title started when my neighbor – and all her belongings – were thrown out, when it turned out that she was a hoarder.
The neighbor, as an image of association through physical proximity (insp by Sara Ahmed) but also as an image of transferring difficult feelings and problems within oneself onto others, trying to escape from dealing with them.
I had planned to show Lost Title again, together with the choir. We work so well together, had such a good time together. But I couldn’t do it, unfortunately. I couldn’t plan, I had no energy to fundraise. At the same time, I was so sad that the research would “go to waste”. I thought my research and notes had gone to waste. Then I had the inspiration to have it all printed in a book. Put it all into a book that I could read from, read from and not remember with my overflowing – or empty? – heads and that I could handle.
I could show Lost Title #2 with the book in Tårnby, where many of the waste professionals I had spoken to live.
The book was 255 pages and on page 150 to 169 was the score for the choir. I wrote notes for a solo performance in pencil on top of the choir’s score. I wrote, among other things, “This performance is dedicated to my neighbor, whose name I have forgotten”.
Then I started walking. Round and round. Along the inside of the circle in which the audience stood. I handled the book as I walked. I flipped through the book, poked my head into the book to see if there was anything I could use, again.
I am looking for things that I have overlooked.
Look, this text switches between past, present – and future. This is how it is:
I take two large pieces of cake out of boxes, lick a little bit of each cake, and then cool the pieces of cake in a pair of high heels while saying “it’s not your fault”. I make the audience say with me “it’s not your fault”. (These shoes are now in my fridge. I have walked with them since, I have tried to lick them clean).
I ask everyone in the audience if they want to be associated with waste? As a symbol of wanting to be associated with waste, I ask everyone if they want to donate hair to the book. I put all the donated hair into the book and I stroke my arms, my body, the room with this lock of hair and ask what has been lost and thrown out to come and be present. I also ask my own hope of love to be present.
Performer: Sara Hamming
Sound: Joëlle McGovern Serret
*
…scroll down for English.
TABT TITEL #3 september 2022 ved symposiet Making A Scene på IKK, Københavns Universitet
Jeg sætter post-it-lapper der hvor der er problemer med min research, der hvor jeg ved at jeg har sjusket, ikke været ærlig. Jeg genbruger fejlene, jeg genbruger min skam over sjusketheden. Jeg tænker tit at denne cyklus af performances/manifestationer er koreograferet af mit disorganiserede forhold til objekter, til det at rydde op.
Jeg skriver koreografiske noter og replikker til denne anden soloperformance ind i bogen med blyant ovenpå noterne til den første performance , jeg håndterer bogen, der nu er plettet af berøringerne fra mine fedtede kagehænder. Jeg bladrer i bogen, skifter mellem at reagere på det jeg har planlagt og det som jeg ser, at jeg kan bruge lige nu, for at kommunikere med publikum. Citater fx, som jeg har sat ind i bogen. Citater som venter på at blive sagt højt. Jeg bladrer i bogen, leder hektisk og rødkindet efter noget jeg kan bruge. Jeg håndterer bogen. Jeg prøver at håndtere min research, mine tanker.
Jeg går rundt i en cirkel med bogen, hvis sider er ved af falde ud. Jeg går rundt langs publikum der står i en stor cirkel omkring mig, ladet med følelser af afsky, skam, nysgerrighed, vrede. Jeg går gennem alle de følelser, igen og igen.
Jeg tænker på, hvor meget bogens forløb, dens dramaturgi af kapitler, har indprentet sig i mine tanker? Jeg viser ikke bogen til nogen. Jeg har en anonymitetskontrakt med flere af dem jeg har talt med. Det er ikke dem som individer der skal tale, det er bevægelserne, håndteringerne, tankerne der skal tale.
Jeg har det så ambivalent med titlen Tabt Titel/ Lost Title. Er det sorgen der giver til usikkerheden?
Jeg har det ambivalent med at spørge publikum “Vil du associeres med affald”. Men jeg kommer igen og igen frem til, at det er et vigtigt spørgsmål. Et spørgsmål som hver og én på sin egen måde tager stilling til.
LOST TITLE #3 September 2022 at the symposium Making A Scene, at the University of Copenhagen
I put post-it notes in the book, where there are problems with my research, where I know I have been sloppy, not honest. I recycle the mistakes, I recycle my shame about the sloppiness. I often think that this cycle of performances/manifestations is choreographed by my disorganized relationship to cleaning up.
I write choreographic notes and lines to say in this second solo performance into the book in pencil on top of the notes for the first performance. I handle the book, now stained by the touches of my greasy cake hands. I flip through the book, switching between reacting to what I have planned to do and what I see that I can use right now to communicate with the audience. Quotations, for example, that I have included in the book. Quotes waiting to be said out loud. I flip through the book, looking, frantically and red-cheeked, for something I can use. I handle the book. I try to manage my research, my thoughts.
I walk around in a circle with the book, the pages of which keep falling out. And I have to put them back in. I walk along the audience standing in a large circle around me, charged with feelings of disgust, shame, curiosity, anger. I go through all those feelings, over and over.
I think about how much the course of the book, its dramaturgy of chapters, has imprinted itself on my thoughts? I don’t show the book to anyone. I have an anonymity contract with several of those I have spoken to.
I feel so ambivalent about the title Lost Title. Is it the sadness that gives rise to the uncertainty?
I feel ambivalent about asking the audience “Do you want to be associated with waste”. But I come to the conclusion again and again that it is an important question. A question that everyone decides in their own way.
.
*
….scrolle down for English.
TABT TITEL #4 i Astrid Noacks Atelier 17. december og Tårnby Park Studio 19. december
I Tabt Titel har jeg forbundet “affald” og “traume”, det som er smidt ud, og er blevet usynliggjort, men som stadig påvirker. Jeg ville gerne have et performende vidne med. Èn som ikke var publikum. Jeg inviterede Anja Jacobsen med. Anja var også komponist i den første opførsel af Tabt Titel.
Medens publikum lytter ringer jeg op til A, som jeg har talt med om at samle. Og har skrevet tekster om det at samle. A skrev “At finde ting, fik hjertet til at banke af glæde og skam på én gang”. Jeg holder telefonen op foran Anjas mund, og Anja synger: “At finde ting, fik hjertet til at banke af glæde og skam på én gang”.
Det er det samme forløb, men der er ikke mere kage. Jeg prøver at slikke skoene rene.
Med blyant har jeg skrevet ind i bogen: “Jeg ønsker kompost”.
PR-tekst til denne opførsel:
Et væld af noter, i dochmiac, grådrytmen.
(…)
Den research som jeg egentlig ikke kunne finde ud af at udføre
Overvældet, dét der er sket.
…Stod længe stille (stivnet?) , jeg troede at det jeg have lært – eller forsøgt at genskabe, var blevet til affald
at jeg havde været så dum at jeg havde spildt
så kopierede jeg “det hele” (smiley med sved på panden) usorteret, ind i bog
en slags evigt liv, genvundet
(…)
Et ønske om kompost
Denne gang vil jeg gå med A, komponisten:
At gøre sammen med. Eksistere i A.
A synger for mig medens jeg går, medens jeg stikker hovedet ned i bogen og leder efter noget jeg kan bruge
A banker.
A synger for bogen, som vi stikker hovederne ned i og leder efter noget vi kan bruge
Alt er inde i bogen
Jeg vil også ringe til A.
Stadig ingen billeder af affald
Ansigtet der er præcis det samme som hendes
10 par nye sko og skam.
Har jeg udnyttet A?
A har også udnyttet mig!
Når du siger, at jeg ikke har gjort min research, ikke har sorteret i den, kan jeg bare sige (citat fra bogen)
at jeg har gjort det med hele min krop, har følt det, prøvet på at udskille det, med hele min krop.
Etc.
LOST TITLE #4 at Astrid Noacks Atelier december 17th an in Tårnby Park Studio december 19th.
In Lost Title I have connected “waste” and “trauma”, that which has been thrown out and has been made invisible, but which still affects. I would like to have a performing witness with me. One who was not the audience. I invited Anja Jacobsen along. Anja was also the composer in the first performance of Tabt Titel.
While the audience listens, I call up A, who I have spoken to about collecting. And has written texts about collecting. A wrote “Finding things made the heart beat with joy and shame all at once”. I hold the phone up in front of Anja’s mouth and Anja sings: “Finding things made the heart beat with joy and shame at the same time”.
I walk the score I have written into the book, but there is no more cake. I try to lick the shoes clean.
With a pencil I have written in the book: “I want compost”.
–
“PR text” for this version:
A lot of notes, in dochmiac, the crying rhythm.
(…)
The research that I couldn’t really figure out how to do
Overwhelmed, that which has happened.
…Stood still for a long time (stiffened?), I thought that what I had learned – or tried to recreate, had become waste
that I had been so stupid that I had wasted..
…then I copied “the whole thing” (Grinning Face With Sweat emoji) unsorted, into a book
a kind of eternal life, regained
(…)
A desire for compost
This time I’ll walk with A, the composer:
To do together. Exist in A.
A sings to me as I walk, while I put my head into the book and look for something I can use
A knocks.
A sings for the book, which we put our heads into and look for something we can use
Everything is inside the book
I will also call A.
Still no images of trash.
The face which is exactly the same as hers
10 pairs of new shoes and shame.
Have I used A?
A has used me too!
When you say I haven’t done my research, haven’t sorted through it, I can just say (quote from the book)
that I have done it with my whole body, have felt it, tried to excrete it, with my whole body.
Etc.
*
Tabt Titel i Astrid Noacks Atelier december 2022 Moribund Performance, Sara Hamming med Anja Jacobsen som vidne
*
Denne bog er næsten uhåndterbar/ This book is almost unmanageable.
Video stills: Nanna Elvin Hansen